Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger begrunder stille transfervindue i Premier League

30.01.2017 Kl. 11:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det har indtil videre været et meget stille transfervindue for de engelske storklubber.

Hverken Arsenal, Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United eller Tottenham har investeret millioner i nye spillere i januar, og det er der en god grund til, mener Arsene Wenger.

Arsenal-manageren er nemlig af den overbevisning, at der ikke er mange tilgængelige spillere, som kan styrke de engelske storklubber. 

Det fortalte han til dagens pressekonference, da han blev spurgt ind til et rygte, der har sendt Karim Benzema til Arsenal.

– Er det fordi han er fransk? Måske er der snak om, at han er på vej væk fra Real Madrid, men vi har ingen grund til at købe en angriber, siger Wenger og fortsætter:

– Vi har en stor trup og er ikke tvunget til at købe nu. Generelt set har det være et stille transfervindue. Det viser, at der ikke er mange tilgængelige spillere, der kan styrke Premier League-holdene, slutter han.

Annonce