Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Balancen har ikke været god nok

02.04.2017 Kl. 06:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenals sæson har mildest talt ikke været god nok, specielt på det seneste hvor man har tabt den ene kamp efter den anden.

Og spørger man klubbens manager, Arsene Wenger, så skyldes det, at man ikke har været god nok til at forsvare.

Wenger mener dog ikke, at det er forsvarenes skyld, men mere at balancen på holdet ikke har været god nok.

Ifølge manageren startede nedturen tilbage i december, hvor man spillede mod både Everton og Manchester City og kom foran i begge kampe, men endte med at tabe 2-1 begge gange.

– Det er en mærkelig sæson, fordi det så ud til, at det bare løb fra os i perioder, udtaler Arsene Wenger ifølge klubbens hjemmeside.

– Det løb ikke fra os særlig meget eller hele tiden, men hver gang var det i et lille stykke tid, hvor det bare gik den anden vej, hvilket er grunden til, at det er meget svært, fortsætter Wenger.

– Det startede mod Everton, hvor vi var foran 1-0. Mod City var vi også foran 1-0, og så gik alt ellers bare imod os, og vi kunne ikke komme tilbage.

– Vores offensive statistikker er gode. Vores defensive statistikker er knap så gode. Og det er ikke kun forsvarenes skyld. Det omhandler holdets balance mellem at angribe og forsvare.

Annonce