Wenger: Arsenal kan vinde Premier League
Arsene Wenger har stadig fuld tillid til sine spillere og tror på, at Arsenal kan vinde Premier League i denne sæson på trods af en svingende sæsonstart. The Gunners indtager fjerdepladsen i Premier League blot tre point efter Manchester Untied på førstepladsen.
Netop De Røde Djævle er modstanderen for Arsene Wengers mandskab i weekenden. En sejr kan dermed bringe Arsenal op på siden af Louis Van Gaals mandskab. Den korte afstand til førerholdet betyder derfor, at troen på et engelsk mesterskab er stor i truppen:
– Vi har muligheden for at spille os op på siden af Manchester United, hvis vi slår dem i weekenden. Derfor er troen på et mesterskab selvfølgelig også stor, selvom vi stadig er tidligt i sæsonen, siger Arsene Wenger.
Arsenal vs Manchester United: 10 ting du skal vide
– Vores resultater i Premier League har været gode på det seneste. I sidste weekend slog vi Leicester med 5-2, så vi går ind til kampen med stor selvtillid.
The Gunners tabte i midtugen med 3-2 til Olympiakos i Champions Leauge og ligger dermed sidst i sin pulje. På pressemødet slog den franske manager imidlertid fast, at det skuffende resultat i midtugen ikke vil påvirke weekendens kamp:
– Vi fik et skuffende resultat i Champions League, men vi har analyseret den godt. Vi tror på, at vi kan slå Manchester United i weekenden, slutter Arsene Wenger.