Wenger afslører: Derfor endte Di Maria ikke i Arsenal
Det kan være vanskeligt at hente spillere uden for Europa, når det gælder Premier League-klubber, da de skal have godkendt en arbejdstilladelse.
Den franske manager vil have de strenge regler ændret, som blandt andet kostede Arsenal købet af Angel Di Maria, da han var blot 17 år.
– Vi havde udset os Angel Di Maria som 17-årig. Vi så ham i en international turnering, og vi ville gerne have ham. Han tog til Portugal og dernæst til Spanien. Hvorfor? Fordi han ikke kunne få en arbejdstilladelse. Det betyder, at man først kan komme til England, når man koster et bestemt beløb, siger han ifølge ESPN og tilføjer:
– Hvad betyder det i sidste ende, hvis han kommer til det land senere hen for et stort beløb? Hvem skal man betale disse penge? En klub som Real Madrid har ikke brug for penge. Det skal vi huske på, slutter franskmanden.