Welbeck taler ud om skadeshelvede
Danny Welbeck skiftede fra Manchester United til Arsenal i sommeren 2014, men livet på Emirates har langtfra været den succes, som den engelske angriber havde regnet med. En alvorlig knæskade betød, at han var på sidelinjen indtil maj 2015.
Tre måneder efter hans comeback blev han endnu en gang sat tilbage af en alvorlig knæskade. Nu er han blevet sine skader kvit og i et interview med Sky Sports åbner han op for, hvilket skadeshelvede han har været igennem de seneste år:
– Det har været meget hårdt. Det er svært at sætte ord på, fordi jeg var vant til at træne hver dag og spille kampe i weekenden og pludselig blev jeg ramt af en alvorlig skade. Den første skade var hård, fordi jeg havde aldrig prøvet så alvorlig en skade før, siger den engelske angriber of uddyber:
– Da jeg så kom tilbage og blev skadet igen efter få måneder, der blev jeg slået helt ud. Det var en virkelig sej kamp, hvor jeg kæmpede hårdt hver dag for at komme tilbage. Heldigvis har klubben, mine venner og min familie været en stor støtte for mig og nu er jeg klar til at hjælpe klubben mod succes igen, slutter Danny Welbeck.