Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Welbeck skal muligvis under kniven

16.11.2013 Kl. 13:05
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester Uniteds lægestab går i øjeblikket og overvejer, om Danny Welbeck bør opereres for de knæproblemer, han døjer med.

Brusk-problemer i Welbecks ene knæ kan gøre, at han skal under kniven. Det skriver Daily Mail.

22-årige Danny Welbeck har igennem en længere periode døjet med knæproblemer, og den engelske angriber kan nu ende med at skulle under kniven.

Welbeck håber på, at han ved at pausere fra grønsværen kan blive sin skade kvit, men det forlyder, at lægestaben hos de engelske mestre skulle være meget tvivlsomme overfor, om det kan lade sig gøre, og derfor overvejer de, om han bør gennemgå en knæoperation.

Landsholdsspilleren kan ende med at skulle sidde ude i yderligere fem uger, hvis han lader sig operere.

Det er dog ikke første gang, at Danny Welbeck døjer med en knæskade. Angriberen har således tidligere gennemgået to knæoperationer, og nu står han måske til at få den tredje.

Under de forhenværende operationer valgte lægerne ikke at fjerne alt brusken grundet Welbecks unge alder, men nu har man fundet ud af, at det resterende, der er tilbage af menisken, forårsager betændelse i knæleddet.

Annonce