Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Welbeck om krise: Det gør ondt

09.01.2014 Kl. 08:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danny Welbeck erkender, at det er en helt ny situation at befinde sig i som Manchester United-spiller i denne sæson i forhold til tidligere sæsoners gennemgående succes. Det skærer faktisk direkte i hjertet på den talentfulde landsholdsangriber, når han ser holdet tabe gang på gang.

Manchester United har i denne sæson haft en af de mest turbulente tider i flere årtier, og de engelske mestre har måtte se deres tidligere styrke og varemærke til at afgøre kampe i slutfasen forsvinde fuldstændig i takt med de modgående resultater, og de har længe lignet et modløst hold. Krisetegnene har med andre ord tegnet sig krystalklare for den gængse beskuer.

Danny Welbeck, der i Wayne Rooneys og Robin van Persies fravær spiller fast for tiden, erkender blankt, at det gør ondt for tiden at se holdet løbe ind i det ene nederlag efter det andet, men fastslår samtidig, at Manchester United er klar til at rejse sig.

– Det er en ny oplevelse for os alle, men det vigtigste er nu at kigge frem mod den næste kamp. Vi skal rejse os og ikke kigge for langt frem, forklarer Welbeck ifølge Skysports.

– Det er mere end ti år siden United sidst tabte tre kampe i træk, så vi er nødt til at vinde næste gang. Som Manchester-knægt og United-fan er der ekstra passion i mig, og det gør ondt at se holdet tabe. Det gør meget ondt ikke at vinde, indrømmer den 23-årige angriber afslutningsvis.

Manchester United står overfor Michael Laudrups Swansea i lørdagens sene kamp. Det er ikke længere tid siden end i søndags, at de to mandskaber sidst tørnede sammen. Opgøret endte 1-2 i Swansea-favør med Wilfried Bony som matchvinder i overtiden.

Annonce