Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Welbeck: Kan spille med Aubameyang og Lacazette

09.04.2018 Kl. 14:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danny Welbeck scorede to gange og leverede en assist, da Arsenal søndag vandt 3-2 over kriseramte Southampton.

Arsene Wenger har rost Welbeck for at kæmpe sig tilbage på holdet efter to seriøse knæskader, og englænderen mener også selv, at han kan blive ved med at spille, selvom Pierre-Emerick Aubameyang og Alexandre Lacazette er på holdet.

– Som I har set, kan jeg spille med Auba og Laca. Det er rart. Det gør dig mere motiveret. Konkurrencen er der, så du forsøger at forbedre dig selv, indleder Welbeck over for Sky Sports og tilføjer:

– Jeg har haft det på samme måde igennem hele min karriere. Jeg har været på et akademi, hvor der kommer spillere fra hele verden, og det er det samme her: der er altid kamp om pladserne. Det er sundt. Jeg ved, at jeg kan spille sammen med mange af spillerne på dette hold.

Welbeck er blandet andet kommet tilbage på holdet som følge af Henrikh Mkhitaryans skade, men han tænker ikke på, hvad der kommer til at ske, når armeneren bliver klar igen.

– Vi ved ikke, hvor slem Henrikhs skade er lige nu. Vi ønsker alle, at han kommer sig hurtigt. Forhåbentlig er han klar så hurtigt som muligt, men det er manageren, der beslutter, hvem han vil have på holdet.

– Jeg har selvfølgelig gjort mit med målene i dag. På torsdag vil vi tage sejren og spille os videre.

Arsene Wenger har udtalt, at han regner med at måtte undvære Mkhitaryan resten af april.

Annonce