Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Welbeck giver opdatering efter grimme billeder

Af Christian Frese
21.10.2024 Kl. 10:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Danny Welbeck slipper for en lang pause, selvom angriberen måtte bæres ud mod Newcastle.

Angriberen, som scorede kampens eneste mål, bakkede ind i Fabian Schär i forbindelse med en lang bold efter 75 minutter. Han tog sig omgående til ryggen og gik i græsset, hvor han modtog behandling i godt fem minutter, før han iført en iltmaske blev båret ud.

Heldigvis for Brighton har Welbeck kunnet bringe gode nyheder.

– Stadig en smule øm, men efter nogle ekstra tjek og en scanning i dag (mandag, red.) er jeg glad for at kunne sige, at jeg snart bør være tilbage i træning, forhåbentlig i denne uge.

– Tak til vores medicinske personale og Newcastle Royal Infirmary (hospital, red.) for deres omsorg og professionalisme. Også til drengene for at vente på, at jeg kom hjem, skriver Welbeck på sin Instagram-profil.

Brighton har endnu ikke givet nogen meldinger på Welbecks muligheder for at spille den kommende kamp, som er lørdag eftermiddag mod Wolverhampton.

Den tidligere Arsenal-spiller har været i strålende form med fem mål og et oplæg i de første otte kampe. Det har hjulpet Brighton til en foreløbig femteplads.

Læs også: Uenighed om Guardiola

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce