Webb om Kovacic-tackling: Derfor fik han ikke rødt kort af VAR
Mateo Kovacic var meget tæt på at blive udvist i første halvleg i kampen mellem Arsenal og Manchester City.
På de sociale medier kunne fodboldfans fra flere fangrupperinger ikke forstå, hvorfor Manchester City-spilleren undgik et rødt kort for sin tackling på Martin Ødegaard. I stedet fik kroaten tildelt et gult kort.
Tacklingen var til gennemtjek hos dommerne i VAR-rummet, men de ændrede ikke på Michael Olivers (kampens dommer, red.) kendelse.
PGMOLs dommerchef har nu forklaret, hvorfor VAR ikke besluttede sig for at tildele et rødt kort til Mateo Kovacic, selvom der ikke havde været nogle klager fra VAR, hvis Michael Oliver havde givet et rødt kort i første omgang.
– Vi vil selvfølgelig gerne være så stabile, vi kan være i hver eneste kamp, og håndtere de samme situationer uge efter uge. Men situationerne varierer naturligvis. Det accepterer og forstår vi, siger Howard Webb til Premier Leagues hjemmeside og forsætter:
– Det her er en grim tackling, og jeg er ret sikker på, at var der blevet uddelt et rødt kort af Michael Oliver, ville det have været et ret ligetil 'check complete'.
– Der er nogle små forskelle, der fik VAR til at føle, at kendelsen på banen ikke var en 'klar og tydelig fejl'. Hvis de havde grebet ind, ville de føle, at de ville lave en ny dommerkendelse på banen.
Mateo Kovacic gik kort tid efter et nyt frispark på Declan Rice, og her slap kroaten for et gult kort. Her bliver Howard Webb spurgt, om han maner, at Mateo Kovacic var heldig over at blive på banen.
– Det gør jeg. Andet gule kort er noget, som VAR ikke involverer sig i, men han var meget heldig over at blive på banen.
– MIchael Oliver vil uden tvivl gennemse det, og han ønsker ikke at have en negativ indflydelse på banen ved at overreagere på noget, og nogle gange har spillere et gult kort, og der vil være pres (på dommeren) til at give et andet gult kort.
– Presset kommer fra spillerne på banen, men det er også sandt, at man har en negativ indflydelse på kampen, hvis man reagerer for lidt. Når han (Michael Oliver, red.) reflekterer over den, så vil han indse, at den anden tackling skulle have været et gult kort, som havde resulteret i en udvisning til Kovacic, slutter Webb.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Haaland involveret: Derfor opstod der tumult på Emirates Stadium
2. Webb taler ud om VAR-brøler: "Dommerne er mest skuffede"
3. Pochettino har haft alvorssnak med Chelsea-spiller