Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"We Want Sarri Out": Sarri har vænnet sig til kritik fra egne tilhængere

01.04.2019 Kl. 08:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

"We Want Sarri Out"  kunne høres sunget på Cardiff City Stadium af de besøgende Chelsea-fans, inden Cesar Azpilicueta og Ruben Loftus-Cheek reddede The Blues fra et ydmygende nederlag.

Men Maurizio Sarri er blevet hårdhudet og har efterhånden vænnet sig til kritikken fra sit eget holds tilhængere. 

– De var nok utilfredse med resultatet, sagde Sarri efter kampen.

– Det kan jeg godt forstå.  Jeg kan sagtens forstå det, men jeg har også vænnet mig til det.

Chelsea kom bagud i starten af anden halvleg på en flot flugter af Victor Camarasa,  men selvom The Blues leverede en sløj præstation, kunne Maurizio Sarris alligevel drage fra Wales med et resultat i bagagen –  blandt andet takket være en manglende offside-kendelse på Azpilicuetas udligner.

Men selvom Maurizio Sarris mandskab sikrede alle tre point, er der stadig store spørgsmål om, hvorvidt italieneren er den rette mand på Stamford Bridge.

Annonce