Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WBA: Anelka har IKKE ophævet sin kontrakt

14.03.2014 Kl. 20:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Her til aften tweetede den franske angriber Nicolas Anelka, at han ophæver sin kontrakt og dermed forlader klubben, men det kender West Brom intet til.

Den kontroversielle angriber, Nicolas Anelka, blev for nyligt tilkendt fem dages karantæne for sin “quenelle-gestus”, og fredag aften skrev han på twitter, at han forlod West Brom.

Nu skriver West Brom selv, at de ikke har ophævet franskmandens kontrakt, og de ser Anelkas udtalelse som meget uprofessionel. West Brom skriver i en pressemeddelelse:

– Klubben kan bekræfte, at der har været samtaler med Nicolas Anelka og hans rådgivere på baggrund af hans gestus i forbindelse med West Ham-kampen den 28. december.

– Klubben noterer Nicolas Anelkas kommentarer på Twitter denne fredag aften. Alligevel har klubben ikke modtaget noget officielt i forbindelse med ophævningen af Nicolas Anelkas kontrakt fra hverken ham eller hans rådgivere.

– Klubben ser offentligørelsen af disse kommentarer på de sociale medier som yderst uprofessionelt og vil følge yderligere op, når det er passende, slutter klubbens pressemeddelelse.

Dermed synes det nu mere usandsynligt, at Anelkas fremtid ligger hos West Bromwich Albion.

Annonce