Wayne Rooney lander kæmpe job
De fleste husker nok Wayne Rooney fra hans tid i Manchester United, selvom karrieren startede med at tage kometfart i Everton fra 2002 og to sæsoner frem.
Efter skiftet til Old Trafford i 2004 etablerede frontløberen sig som én af Premier Leagues absolut bedste på sin position for De Røde Djævle.
Efter 13 år i Manchester United tog Wayne Rooney turen forbi Everton, DC United og Derby County, inden han i 2021 stoppede sin aktive karriere som spiller.
Da spillerkarrieren var veloverstået kastede Rooney sig over trænergerningen, blandt andet for Plymouth Argyle i Championship. Men i december sidste år blev han fyret efter en periode med blot fem sejre i 25 kampe.
Siden da har Wayne Rooney stået uden job af større karakter, men det ser ud til at ændre sig nu.
Ifølge The Sun er den joviale englænder klar til at blive en fast vært i BBC’s ikoniske Match of the Day-show.
Han har angiveligt sikret sig en toårig kontrakt på £800.000, der svarer til over syv millioner, som forventes at blive annonceret senere på måneden.
Wayne Rooney vil også være en del af kanalens dækning af VM i 2026 fra USA, Canada og Mexico.
Dette betyder, at den nu 39-årige Rooney har valgt en karriere inden for TV frem for en trænerkarriere – i hvert fald de næste par år.
Nu er det kommet frem, at Mohammed Kudus skifter klub.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















