Wayne Rooney er overraskende kandidat til nyt job
39-årige Wayne Rooney kan være på vej til at foretage et noget overraskende jobskifte.
Det skriver talkSPORT.
Manchester United-legenden Wayne Rooney kan snart vende tilbage til sidelinjen som cheftræner.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen bryder tavsheden
Den 39-årige kan blive erstatningen for Garry Monk i Cambridge ifølge talkSPORT BET. Monk præsterede kun at få én sejr i de seneste 13 forsøg – og det var for lidt ifølge ledelsen i League One-klubben.
Englænderen er efter sin fyring i Plymouth Argyle blevet fodboldekspert, men han har bestemt planer om at vende tilbage i rollen som cheftræner.
– Jeg vil gerne blive træner igen. Det vil jeg bestemt, men den rigtige klub skal komme på banen først. Så jeg har ikke travlt, lød det fra den tidligere engelske landsholdsangriber.
LÆS OGSÅ: Bombe: Tidl. United-stjerne taler ud om kaotiske tilstande i klubben
Wayne Rooney er også på blokken i Skotland
Rangers har lang vej op til ærkerivalerne Celtic, der huserer på førstepladsen i den skotske liga. Det har sat den nuværende Rangers-boss Philippe Clement under et gevaldigt pres.
Ifølge flere medier kan Liverpool-legenden Steven Gerrard ende med at blive afløseren, men han kommer til at duellere med Wayne Rooney om posten, hvis man skal tro Liverpool Echo.
Gerrard er blevet opsagt i saudiarabiske Al-Ettifaq, hvorfor den 44-årige englænder nu står uden et job. Det samme gør sig dog gældende for United-ikonet Wayne Rooney.
Betfair har Gerrard som den klare favorit til posten i Rangers, alt imens United-ikonet optræder længere nede på listen.

















