Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford tæt på Burnley-profil

09.08.2017 Kl. 08:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andre Gray var en hovedperson, da Burnley i 15/16-sæsonen rykkede op i Premier League. Han scorede nemlig hele 23 mål i den sæson, og han fortsatte den gode form i Englands bedste fodboldrække, da han i den seneste sæson scorede ni mål og var en evig trussel for modstandernes forsvar.

Det fik de øje på i Watford, og de arbejder nu på at hente ham til klubben. 26-årige Andre Gray har kun et enkelt år tilbage af sin kontrakt, så det skal være nu, hvis Burnley skal tjene penge på ham. Omvendt vil de stå tilbage med et hul i deres offensiv, hvis de accepterer Watfords bud, der ifølge BBC's oplysninger ligger på omkring £18,5m. 

De skriver også, at The Hornets allerede har fået to bud afvist, men at Marco Silva er meget opsat på at hente Gray, og derfor skulle det seneste bud være så højt, at det bliver svært for Burnley at takke nej.

Andre Gray scorede som nævnt ni mål i den seneste Premier League-sæson, hvor han også måtte sidde ude i fire kampe grundet en karantæne for homofobiske tweets, som han sendte tilbage i 2012.

Annonce