Watford nærmer sig spansk playmaker
Efter rygter om, at spilleren er tæt på et skifte til the Hornets, kan Watford Observer nu afslørere, at avisen har fået at vide, at skiftet inden længe er gennemført, og Jurado og klubben er nået til enighed om en fire-årig kontrakt.
Den 29-årige offensive midtbanespiller er et produkt af Real Madrids ungdomssystem, men han forlod Los Blancos i august 2006 til fordel for by-rivalerne Atletico Madrid efter han ikke formåede at bryde igennem på Real Madrids "Galacticos"-mandskab.
Han havde fire gode år i Atletico, hvor han arbejdede sammen med den nuværende Watford-manager Quique Sanchez Flores.
I 2010 forlod Jurado los Rojiblancos og Spanien for at skifte til Bundesliga-mandskabet Schalke 04, og han spillede 71 kampe for Die Königsblauen før han skiftede til Rusland og Moskva i september 2012.
Spanieren forventes at mødes med sine holdkammerater i denne uge.