Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-målscorer havde udset sig svagt punkt i Liverpool-defensiven

Af Morten Bruun Jørgensen
29.02.2020 Kl. 21:06
Troy Deeney lægger ikke skjul på hvem i Liverpool-forsvaret, han havde udset sig som det svage punkt.

Der er nok ikke mange, der ønsker for mange direkte dueller med Virgil van Dijk for tiden. Sådan tænkte Troy Deeney også inden kampen mod Liverpool, og derfor havde Watford-angriberen i stedet rettet fokus på Dejan Lovren.

Den engelske angriber, der scorede til 3-0 i kampen på Vicarage Road, fortalte efter opgøret om sin prioritering.

– Van Dijk er klasse og formentlig blandt verdens fem bedste forsvarsspillere. Det er svært at få noget mod ham. Han er 193 centimeter, hurtig og stærk, så man forsøger at vælge den svageste af de to.

– Jeg vil ikke være respektløs over for Lovren og sige, at han er den svageste af de to, men jeg vidste, at han ville kæmpe mod mig, og det er mit spil. Så hvis man vil forsøge at kæmpe mod mig, skal man være forberedt på en hård aften.

– Han gjorde det ved det første mål, hvor han kæmpede mod mig ved indkastet, og så rullede jeg af på ham, og vi scorede. Han forsøger at kæmpe mod mig i stedet for at holde øje med bolden, og vi scorede, forklarede Troy Deeney til Sky Sports.

Ismaila Sarr scorede Watfords to første mål i 3-0-sejren.

Annonce