Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford giver Kaboul løbepas

Af Mads Bye Marboe
21.09.2018 Kl. 19:29
Watford-manager Javi Gracia har givet Younes Kaboul tilladelse til at finde en anden klub.

Younes Kaboul blev ikke registeret til Watfords 25-mand store Premier League-trup, hvorfor han tidligst kan komme til at spille Premier League for klubben igen til januar.

Heller ikke her bliver stopperen dog aktuel for Watford, som har givet Kaboul tilladelse til at finde en anden klub. Det fortæller Javi Gracia fredag.

– Nej (han bliver ikke en del af den næste trup red.). Kaboul er meget professionel og en god person, og jeg har ikke noget problem med ham. Situationen er, at han ikke er en del af truppen, udtaler spanieren ifølge Harrow Times og fortsætter:

– Jeg ved ikke, hvad situationen er, men hvis spilleren og klubben beslutter sig for at finde en anden mulighed for ham, vil jeg være enige med dem. Han har altid opført sig godt og været engageret i klubben. Han har forsøgt at hjælpe os så meget, han kan.

32-årige Kaboul var sidste år ude med en mellemfodsskade i næsten hele sæsonen.

Annonce