Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Watford-chef: Pochettino er den bedste manager i Premier League

Af Mads Bye Marboe
18.10.2019 Kl. 18:20
Quique Sanchez Flores har stor respekt for Tottenham og deres manager, Mauricio Pochettino.

Watford skal lørdag eftermiddag forbi Tottenham, der siden 2014 har haft argentinske Mauricio Pochettino som manager.

Den tidligere Southampton-manager har endnu ikke formået at vinde en titel med London-klubben, men Watford-manager Quique Sanchez Flores mener ikke desto mindre, at Pochettino er den bedste manager i Premier League.

– Jeg elsker ham. Efter min mening har han været den bedste manager i Premier League de sidste fire år. Da jeg sidst var i Watford, synes jeg, at han var den bedste manager med hensyn til, hvordan han fik sit hold til at bevæge sig rundt og fik sit hold til at spille.

– Selvfølgelig er det svært for ham og holdet lige nu, men det er vigtigt ikke at glemme, at de (Spurs-fansene, red.) har haft mange gode oplevelser med denne træner og disse spillere, siger han ifølge Harrow Times.

Tottenham er på 11 point for otte kampe inden mødet med Watford, der omvendt ligger sidst med bare tre point.

Annonce