Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Warnock slipper for straf trods vredesudbrud

01.04.2019 Kl. 19:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cardiff led søndag et frustrerende nederlag, da de smed alle tre point i kampens sidste ti minutter hjemme mod Maurizio Sarris Chelsea.

Hvad der især gjorde nederlaget smertefuldt for The Bluebirds var, at Chelseas første mål blev headet ind af Cesar Azpilicueta, der stod i en stor offside-position.

Cardiff-træner Neil Warnock var alligevel dén person, der var allermest rasende.

Den 70-årige træner brokkede sig uafbrudt til kampens fjerdedommer, mens han efter kampen stillede sig et par skridt foran dommerne og stirrede dem hadsk ind i øjnene i flere minutter.

Warnocks adfærd var i første omgang blevet undersøgt af FA, men det er nu bekræftet, at den aldrende englænder alligevel ikke tildeles noget.

Annonce