Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Warnock bekræfter: Cardiff vil hente den mest scorende spiller i Europa

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.12.2018 Kl. 15:46
Cardiff-træner Neil Warnock bekræfter, at oprykkerne er interesserede i at hente Emiliano Sala fra Nantes i vintertransfervinduet.

Med 15 mål på 18 kampe denne sæson er Emiliano den mest scorende spiller i de fem store europæiske fodboldligaer samen med Kylian Mbappé, og selvom man skulle tro, det var nok til at tiltrække interesse fra Premier Leagues storklubber, er det oprykkerne fra Cardiff som i øjeblikket jagter den 28-årige målmager intensivt.

Onsdag drog Neil Warnock nemlig til Frankrig for at se den argentinske angriber, og selvom Sala ikke spillede sit livs største kamp,  er han en spiller efter Cardiff-trænerens hjerte.

– Han havde ikke sin bedste kamp, men han har gjort det godt. Jeg kunne godt bruge en spiller, som kan score 25 mål over de næste tre måneder,  jokede Warnock med i et interview til BBC Sport.

– Alle ved, hvad vi mangler.  Det betaler sig ikke at kigge efter en særlig type spiller, for de skal kunne arbejde hårdt såvel som at score mål.

Sala er angiveligt værdisat til £25 millioner,  hvilket ikke lyder helt uretfærdigt for den mest scorende mand i Europa, men spørgsmålet er, om en spiller af hans kaliber er interesseret i et skifte til Cardiff, der formentlig kommer til at flirte med nedrykning hele sæsonen. 

Annonce