Wan-Bissaka enig med PL-klub
Aaron Wan-Bissaka kan være på vej til at forlade Manchester United.
I hvert fald er den engelske forsvarsspiller blevet enig med West Ham om en kontrakt, skriver den velinformerede journalist Florian Plettenberg.
165 millioner: PL-klub har budt på McTominay
Parterne er enige om en kontrakt frem til sommeren 2029, men den 26-årige højre back har dog også en udfordring.
West Ham og Manchester United er nemlig ikke blevet enige om en pris for forsvarsspilleren, der har et år tilbage af sin kontrakt med De Røde Djævle.
Et bud på omkring 90 millioner kroner er landet fra West Ham, men Manchester United håber på at få næsten det dobbelte for ham.
Derfor er der forhandlinger i gang mellem klubberne, og et klubskifte for Wan-Bissaka er bestemt stadig en mulighed.
Manchester United er åben for at sælge ham, da det også kan være sidste chance for at få nogle transferkroner for den tidligere Crystal Palace-spiller.
Wan-Bissaka er i alt noteret for 190 kampe for Manchester United.


















