Walker hylder engelsk City-kvartet
Kyle Walker var en af fem Tottenham-spillere, som var med på det engelske landshold, og han ser ligheder med Manchester Citys kvartet.
Backen mener, at det kan komme det engelske landshold til gavn næste sommer.
– Vi har John Stones, Fabian Delph, Raheem Sterling og mig selv på landsholdet, og det er fantastisk, at vi træner og spiller sammen hele tiden for City og England.
– Det kan kun blive godt for os på landsholdet og på klubplan. Da jeg var i Tottenham, havde vi mig selv, Eric Dier, Danny Rose, Dele Alli og Harry Kane i den engelske landsholdstrup, og det er det samme her i City, fortæller han til klubbens hjemmeside.
Walker roser desuden Fabian Delph, som har tilkæmpet sig en plads på Pep Guardiolas mandskab efter Benjamin Mendys skade.
– Fabian er professionel, og han er i stand til at tilpasse sig hvor end, han bliver bedt om at spille for klub og landshold, og han vil give sig fuldt ud hver gang.
– Han kender sig midtbanerolle indefra og ud, så hvis han spiller venstreback for os, hvilket er noget nyt for ham, kan han spille begge positioner uden problemer for landsholdet.
Fabian Delph var den eneste af de fire City-spillere, som ikke fik spilletid i Englands sejr over Slovenien torsdag aften.