Walcott: Özil i sit livs form
Arsenal-angriber Theo Walcott mener, at hans tyske holdkammerat Mesut Özil spiller sin karrieres bedste fodbold, og at han bringer det bedste ud af sine holdkammerater.
Özil har allerede lavet 16 assist i løbet af de første 19 kampe i denne sæson. Det er fire færre end den rekord, som Arsenal-legenden Thierry Henry har med 20 mål på en sæson.
Walcott fortæller, at hans tyske holdkammerat er alle angriberes drømmeholdkammerat.
– Du skal bare have øjenkontakt med ham, også snart du får det, så ved du, hvor bolden lander henne, siger Walcott til Arsenals egen hjemmeside.
– Jeg bliver ved med at tage løbene, og han ser det. Næste gang kan jeg hjælpe ved at sende boldene i mål. Bournemouth-målmanden lavede mange gode redninger.
– Jeg tror, at nogle af gutternes ben var trætte mod slutningen inklusive mine, men Mesut er i sit livs form.
Førende Arsenal tager lørdag imod Newcastle, der er placeret under nedrykningsstregen, og Walcott er stolt over at se Özil være så velspillende efter, at tyskeren havde en svær start på tilværelsen i England.
– Når du ankommer til et nyt hold og nyt miljø, så skal du finde den rette balance, men alle kender hans styrker nu, og han passer virkelig godt ind.