Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Walcott: Jeg vil vinde trofæer med Everton

Af Morten Bruun Jørgensen
17.01.2018 Kl. 17:14
Theo Walcott er opsat på at føre Everton til et nyt niveau.

Everton har sikret sig den engelske kantspiller, Theo Walcott, som de har købt i Arsenal for £20 millioner. Det er endnu en spiller i rækken af de mange indkøb, som the Toffees har lavet i denne sæson, og ambitionerne er store i Merseyside-klubben.

Det er også noget, som Walcott har bemærket, og han fortæller, at det er en af grundene til, at han har skrevet under med Everton.

– Jeg er kommet til Everton, fordi jeg vil skubbe klubben til det næste niveau. Jeg er meget ambitiøs, og jeg er kommet her, fordi jeg vil have klubben til at nå et nyt niveau. Med de spillere, som er kommet til, føler jeg, at det er muligt, fortæller Walcott til Evertons hjemmeside.

Walcott, der har underskrevet en kontrakt frem til 2021, glæder sig nu bare til at komme i gang med opholdet i Everton efter 12 år i Arsenal.

– Jeg er meget spændt på at starte et nyt kapitel, og jeg følte, at dette var det rigtige sted for mig at være. Manageren er meget ambitiøs, og jeg føler, at klubben bevæger sig i den rigtige retning.

I løbet af sine 12 år i Arsenal var Walcott med til at vinde tre FA Cup-trofæer, og han vil også vinde trofæer med Everton.

– Klubben har vundet trofæer, men jeg vil have, at de vinder trofæer nu, fortæller Walcott. 

Annonce