Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wagner om overlevelse: Jeg er så stolt

Af Mads Bye Marboe
10.05.2018 Kl. 16:31
Huddersfield sikrede sig onsdag endnu en sæson i Premier League, og det gjorde David Wagner stolt.

Huddersfield spillede onsdag aften 1-1 med Chelsea, og det betød, at klubben endegyldigt sikrede sig endnu en sæson i Premier League.

The Terriers var ellers ikke spået særlig store chancer inden sæsonen, og derfor var manager David Wagner også rigtig stolt efter opgøret mod London-klubben.

– Vi var spået til at rykke ned, med længder endda, og det forstår jeg udemærket. Der er ingen kritik fra min side, for vi arbejder under forhold, som måske ikke engang passer til Championship, men en del af Hudderfield Towns DNA er at prøve ting af, være passioneret, arbejde hårdt, og så betyder det ikke noget, hvor stor klubben er. Du behøver kun at forsøge ting.

– Jeg vil sige, at det at være rolig er anderledes, men til slut var det igen en situation, hvor vi havde spillet 85 minutter, og jeg tænkte: "Hvad bliver det til?" Jeg synes, at spillerne forsøgte alting og investerede alting, og man skal acceptere det, hvis man får en belønning. Det var lidt ligesom straffesparkskonkurrencen på Wembley for næsten 12 måneder siden, hvor jeg var så stolt over, hvad spillerne havde udrettet, og det samme var tilfældet i dag.

Nedrykkerne bliver i stedet Stoke, West Bromwich og, med al sandsynlighed, Swansea.

Annonce