Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Waaauw: Everton vil sprænge banken for Pépé

Af Søren Nielsen
10.07.2019 Kl. 20:09
Nicolas Pépé har været rygtet til adskillige Premier League-klubber den seneste tid. Nu er Everton formentligt klar til at gøre alvor af interessen. The Tofees skulle ifølge Telegraph overveje at lægge et bud på hele 65 millioner pund for Lille-spilleren.

Evertons manager Marco Silva er klar til at sætte ny transferrekord i Everton. Manden, Everton vil hente, hedder Nicolas Pépé, og han er på ingen måde en billig herre.

The Tofees skulle angiveligt være klar til at betale hele 65 millioner pund for den unge kantspiller. Det ville i så fald smadre klubbens hidtidige transferrekord med 20 millioner pund, idet de købte Gylfi Sigurdsson for 45 millioner pund for to år siden.

Ivorianeren viste sig dog også som en målrig herre i sidste sæson, hvor han scorede 22 mål i 38 kampe i den franske Ligue 1, og den hurtige kant er blot 24 år, så det er ikke utænkeligt, at han udvikle sig en hel del yderligere.

Everton er langt fra de eneste, der har vist interesse i den populære ivorianer. Liverpool har også længe været nævnt blandt de mulige bejlere. The Reds skal formentligt snart lægge et bud, ellers bliver de overhalet indenom af de øvrige interesserede.

 

Annonce