Vrede Chelsea-tilhængere kræver én spiller smidt på porten
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Chelsea måtte se sig besejret af Manchester City lørdag aften, hvor særligt én spiller tiltrak negativ opmærksomhed efter kampen fra vrede Chelsea-tilhængere.
Titelræset buldrer derudaf, men det ser ikke ud til at Enzo Maresca kommer til at være en del af det.
I aftes tabte de således til City, der fik hjælp fra en spansk målmand i gavehumør. Nemlig Chelsea-keeperen Robert Sanchez. I forbindelse med Erling Haalands 2-1 scoring var keeperen helt fejlplaceret, da han valgte, at tage på decideret skovtur.
Det udnyttede den norske målmager selvsikkert, og det blev starten på en deroute for The Blues. De endte med at tabe 3-1 efter et sent mål af Phil Foden.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Real Madrid afviste City-stjerne
Chelsea-fans har i længere tid krævet, at Maresca foretager et skifte mellem stængerne og introducerer backup-målmand Filip Jørgensen til startelleveren. Eller alternativt køber en helt ny målmand.
– Maresca træffer sjældent forkerte valg. Men han er fuldstændig forkert på den med Robert Sanchez, understreger en fan ifølge SPORTbible.
– Nu er det ikke engang Sanchez’ skyld længere. Det er Maresca og sportsdirektørerne, der fejler, siger en anden.
– Hvad mere skal Sanchez gøre for at blive droppet?, spørger en tredje.
– Nu skal Robert Sanchez droppes. Jeg forstår ingenting, hvis ikke Enzo Maresca vil droppe ham nu, siger en fjerde konstaterende.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Amorim vil hente den samme spiller for tredje gang
Chelsea tager imod West Ham på næste mandag på hjemmebanen Stamford Bridge, når Premier League-bolden igen ruller for The Blues.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter, da Chelsea tabte til Manchester City lørdag aften med 3-1 på Etihad Stadium.