Vred Ten Hag: Dommeren må også tage ansvar
Manchester United så længe ud til at skulle have i hvert fald et enkelt point med fra søndagens møde med West Ham på London Stadium.
Men i to minutters overtid ramlede det hele, da West Ham kunne score på et straffespark og dermed beholde alle tre point i London.
En straffesparkskendelse, Manchester Uniteds manager Erik Ten Hag helt afgjort ikke var tilfreds med.
Læs også: Rasende Real Madrid: Vil erstatte Ancelotti med denne stjernetræner
Det gjorde han klart efter kampen, og også til Manchester Uniteds egne medier udtrykker den hollandske manager sin utilfredshed dommeren og VAR.
– Dommeren skal også tage ansvar. Det er tredje gang vi virkelig føler uretfærdighed, og det er klart. Med Bruno (Fernandes imod Tottenham, red.) skulle de have blandet sig. Det blev ændret, det røde kort, men det du ikke kan ændre, er scoren og resultatet.
– Vi fik ikke chancen for at kæmpe igen imod Spurs, men i sidste uge ændrede vi kampen, og i denne uge, lige før tid, det har en stor indvirkning på vores resultater i ligaen, lyder det blandt andet fra Erik Ten Hag til Manchester Uniteds egen hjemmeside.
Manchester United skal på den igen i midtugen.
Her får de besøg af Mads Hermansen og Leicester, når det gælder Carabao Cup.


















