Vred Mourinho forlod pressemøde
Det var en vred Mourinho der forlod Chelseas pressemøde, forud for Champions League-kampen mod Steaua Bucharest.
Tirsdag spiller Chelsea et Champions League-opgør mod Steaua Bucharest. Vanen tro skulle der afholdes et pressemøde op til morgendagens opgør. Her havde de fremmødte journalister så mulighed for, at spørge løs, og det gjorde de også i stor stil. Det blev til sidst for meget for Mourinho der var utilfreds med, at der kun blev spurgt ind til hvorfor Chelseas stjernefrø, Kevin De Bruyne ikke var med truppen i Rumænien.
– I (journalisterne, red) har en tendens til kun, at spørge ind til de spillere der ikke spiller, fremfor dem der gør det. I de sidste tre uger har ikke spurgt om andet end hvorfor jeg ikke har brugt Mata, nu er det så De Bruynes tur, sagde Mourinho og fortsatte:
– Han imponerede mig ikke mod Swindon, og han har ligeledes ikke imponeret mig til træning, sluttede Mourinho hvorefter han forlod pressemødet før tid.
Jose Mourinho har måtte lægge ører til meget kritik efter han i sommers vendte tilbage til Chelsea. Den største kritik har været den manglede brug af Juan Mata.
Chelsea har startet Premier League ud med tre sejre, to uafgjorte kampe samt et enkelt nederlag. Det har placeret london-klubben på en fjerdeplads med fire point op til Arsenal på førstepladsen. På søndag spiller Chelsea ude mod Norwich, hvor Mourinhos mandskab skal forsøge, at rykke tættere på førstepladsen.