Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM: Her er Danmarks stærkeste opstilling

Af Morten Bruun Jørgensen
12.11.2022 Kl. 11:58
Her er vores bud på, hvordan Danmarks stærkeste opstilling til VM ser ud.

VM-slutrunden i Qatar er lige på trapperne, og her på PLBOLD.dk kigger vi nærmere på nationernes stærkeste opstilling.

Turen er nu kommet til at se nærmere på Kasper Hjulmands udvalgte, og hvem der ud fra den udtagne trup vil forme den stærkeste startopstilling til kampene mod Tunesien, Frankrig og Australien i gruppespillet.

Det danske landshold er ikke ramt af skader til nøglespillere, og Kasper Hjulmands tanker må derimod være på, om han skal stille op med tre eller fire spillere i bagkæden.

På PLBOLD.dk mener vi dog, at den danske landstræner bør spille med tre spillere i det centrale forsvar for at gøre plads til både Simon Kjær, Joachim Andersen og Andreas Christensen, selvom kun Joachim Andersen har spillet fast i denne sæson.

Det betyder også, at der kun spilles med to centrale midtbanespillere, hvorfor Christian Eriksen får sit udgangspunkt i venstre side, hvorfra han dog har enorm frihed til at gå ind i banen og lade Joakim Mæhle storme frem.

Annonce