VM-helt er Wengers nummer ét
Det drejer sig om den colombianske førstekeeper David Ospina, som udover at have spillet et fantastisk VM, til dagligt er keeper i den franske klub, Nice.
At få en backup for Arsenals nuværende keeper, Wojciech Szczesny, er ifølge flere engelske medier manager Arsene Wengers førsteprioritet – Ospina gjorde det fremragende ved VM, ved at være stærkt medvirkende til Colombias succes, hvorfor den 25-årige spiller har fanget Wenger og Arsenal-spejdernes opmærksomhed.
Det menes at Ospina vil koste The Gunners omkring 30 millioner kroner. Prisen gør meget belejligt, at Ospina kan købes ind som andetvalg og det forventlige lave lønkrav gør, at Arsenal vil kunne nøjes med at bruge spilleren i Capital One Cuppen og FA Cuppen, samt som en trussel til klubbens polske førstevalg, Szczesny.
Arsenals tidligere andetvalg Lukasz Fabianski er skiftet til Swansea City, hvorfor man desperat har brug for en gardering på The Emirates.