Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-fejringer endte galt: To døde og 5-årig dreng i koma

21.12.2022 Kl. 12:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I går var der stor VM-fejring i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, samt andre argentinske byer, da Messi & Co. vendte tilbage til hjemlandet.

De argentinske spillere blev hyldet ved en busparade i Buenos Aires, hvor flere millioner af fans deltog – og det gik ikke stille for sig.

Fra broer hoppede flere fans ned i bussen, hvor der også florerer en video af en fan, der rammer bussen og derefter falder ned på jorden. 

Af disse årsager valgte man også at stoppe busparadaen, og spillerne blev i stedet fløjet rundt i helikoptere til resten af paraden.

Selvom det var en fest for langt størstedelen af de argentinske fans, så endte det desværre tragisk for andre. 

Ifølge det argentinske medie, La Nacion, døde en 24-årig mand efter at være faldet gennem et tag i Buenos Aires. 

Derudover melder mediet også, at en 5-årig dreng er i koma, efter han blev ramt af et stykke marmor, som faldt ned fra Plaza San Martín, da han fejrede triumfen med sin familie. 

Men det var ikke kun i hovedstaden, at triumfen blev fejret. I den argentinske by Bahía Blanca – flere hundrede kilometer væk fra Buenos Aires – døde en 22-årig mand efter en ulykke på sin motorcykel.

I en pressemeddelelse fortæller politiet, at den unge mand havde et argentinsk flag rundt om halsen, da han kørte på sin motorcykel og fejrede triumfen, og efter at være forulykket blev han kvalt pga. flaget. 

Flere argentinske medier melder også, at over 30 personer er meldt såret efter fejringerne i hovedstaden.

Læs også: Afsløring: Det sagde Mbappé i pausen inden finale-comeback

Læs også: Ny melding om Messi-fremtid: Det er '90 procent sikkert'

Annonce