Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-dansker: Premier League er den ultimative drøm

Af Jeppe Augustsen
19.06.2018 Kl. 10:53
Jonas Knudsen lægger ikke skjul på, at han drømmer om et skifte til Premier League.

Der er ingen tvivl om, at en VM-slutrunde er det største udstillingsvindue for fodboldspillere, og det vil de fleste udnytte.

Den danske venstreback, Jonas Knudsen, spiller til daglig i Championship-klubben Ipswich, og han lægger ikke skjul på, at han drømmer om et skifte til Premier League.

– Jeg lukker ingen døre. Jeg har været utrolig glad for at være i Ipswich. Når det er sagt, har jeg naturligvis også større drømme for min karriere, siger Jonas Knudsen til Ekstra Bladet.

– Jeg har sat mig nye mål og her vil det ultimative være at spille i Premier League, men jeg udelukker heller ikke en topklub i Championship, lyder det fra Knudsen.

25-årige Jonas Knudsen skiftede fra Esbjerg til Ipswich i 2015, hvor han er fast mand.

Annonce