Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

VM-barometer: Her er de fem største favoritter

Af Redaktionen
23.09.2022 Kl. 13:57
Vi tager her et kig på de fem nationer, som vi lige nu mener står bedst til VM-titlen, der skal uddeles om mindre end tre måneder.

Om under to måneder sparkes den omstridte VM-slutrunde i Qatar i gang.

Lige nu tester landene på livet løs, for der er ikke tid meget træning sammen forud for slutrunden.

Vi har taget temperaturen med de deltagende lande og herunder givet vores bud på de fem største favoritter.

Artiklen fortsætter under videoen

5. Holland
Under ledelse af Louis van Gaal er det hollandske landshold kommet tilbage på sporet, og det er illustreret ved at have kurs mod en gruppesejr i UEFA Nations League, hvor hollænderne endnu ikke har tabt og undervejs smadrede Belgien 4-1 på udebane.
Stjerner som Virgil van Dijk og Matthijs de Ligt styrer defensiven, hvor Holland ser stærkest ud. Midtbanen er fint besat, og i offensiven er der lagt et stort ansvar på Ajax-profilerne og Memphis Depay.

4. England
I UEFA Nations League har det været en mindre katastrofe for englænderne, der slet ikke har fået spillet til at fungere, mens resultaterne i den grad også har svigtet. Dog er der enormt meget kvalitet i den engelske trup, og ved EM sidste sommer nåede man hele vejen til finalen.
På det engelske landshold er den største udfordring målmandsposten og det centrale forsvar, hvor Harry Maguire er røget ud i kulden hos Manchester United, men den store midtstopper ligner stadig en starter på landsholdet.

3. Frankrig
Det er måske verdens bredeste landshold, som Didier Deschamps råder over, og der er klassespillere på næsten alle positioner, men til gengæld spiller de ikke særlig godt sammen. Det franske landshold har i hvert fald ikke levet op til potentialet siden de blev verdensmestre for fire år siden.
Men med Kylian Mbappe, N’Golo Kanté og Real Madrid-kometen Aurelien Tchouameni er der alligevel en god sandsynlighed for, at Frankrig kan forsvare VM-titlen på individuel klasse.

2. Argentina
Det er sidste chance for Lionel Messi, som drømmer om at blive verdensmester. Selv har han igen ramt en bedre form efter en lidt skuffende første sæson i PSG, og når han kigger på det argentinske landshold, må han også være godt tilfreds.
I juni blev EM-vinderne Italien smadret med 3-0, og i VM-kvalifikationen var der heller ingen slinger i valsen. Et kig på holdet viser, at de største navne befinder sig offensivt, men i VM-kvalifikationen lukkede man kun fem mål ind i 17 kampe, hvilket bevidner at defensiven også er god.

1. Brasilien
Der er klassespillere nærmest hele vejen rundt på Tites mandskab, og den brasilianske landstræner har formået at få en flok individualister til at spille blændende sammen. VM-kvalifikationen blev vundet i overbevisende stil, og man indkasserede kun sølle fem mål i 17 kampe.
Offensivt har Vinicius Junior meldt sin ankomst, og Real Madrid-stjernen er blevet en del af en vanvittig hær, som også tæller Neymar, Raphinha og Gabriel Jesus. At man er stærk andre steder på banen er blandt andet illustreret ved, at Liverpool-stjernen Fabinho langt fra er sikker på en startplads hos Brasilien.

Annonce