Viviano til Viola: Hent Podolski
Podolski har ofte hævdet, at han agter at blive længe i Arsenal, før han vender hjem til Tyskland og FC Köln, men i løbet af sommeren har der været spekulationer om offensivspillerens fremtid i London, efter Podolski havde svært ved at blive fast mand for The Gunners i sidste sæson.
Derfor opfordrer Podolskis nu tidligere holdkammerat, målmanden Emiliano Viviano, Fiorentina til at hente tyskeren.
– Hvem ville se godt ud i en lilla trøje fra The Gunners? Jeg tror, at Podolski vil kunne gøre en forskel, fortæller Palermo-spilleren til Radio Blu.
Hovedpersonen fortæller selv følgende til Express om situationen:
– Som tingene ser ud i dag, er jeg Arsenal-spiller, og det ændrer sig ikke. At tage til London har været det rigtige for mig. Jeg havde chancen for at tage til en stor klub og spille i verdens stærkeste liga. Jeg er glad i byen, i ligaen og i klubben. De to år har været enestående for mig.