Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Virgil van Dijk: Snakker stadig med Koeman

26.11.2016 Kl. 13:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ronald Koeman vender søndag tilbage til St. Marys, når Everton gæster Southampton i Premier League.

Den hollandske manager tilbragte to succesfulde år hos Saints, og han har haft stor betydning for en række af klubbens spillere.

Virgil van Dijk er ingen undtagelse, og den hollandske stopper erkender, at han fortsat holder kontakten med sin landsmand.

– Jeg snakker ikke om minder, men jeg har snakket med ham, og det er mellem mig og ham, indleder van Dijk over for Sky Sports og uddyber:

– Jeg er meget taknemmelig for alt, hvad han har gjort for mig. Nu arbejder han for Everton, og jeg spiller stadig for Southampton. Der er noget mellem mig og ham, men jeg fokuserer på mit hold.

– Jeg blev overrasket (da han skiftede red.). 'Sur' er ikke det rigtige ord. Det var hans beslutning, og jeg forstår den. De satte ham i en svær situation, men jeg tror, at alle er blevet overrasket over, hvordan vi er kommet videre.

Southampton har under Claude Puels ledelse spillet sig til en 12. plads efter lige så mange kampe.

Annonce