Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Efter svag start: Virgil van Dijk skyder VM-teori til jorden

Af Emil Plovgaard
20.09.2022 Kl. 12:38
Virgil van Dijk fortæller, at tingene ikke hænger sammen.

Virgil van Dijk fortæller, at skuffelsen over at misse EM-slutrunden sidste sommer ikke har noget at gøre med hans præstationer for Liverpool i denne sæson, nu hvor endnu en slutrunde, nemlig VM, venter lige rundt om hjørnet.

Forsvarskrumtappen pådrog sig sidste sommer en knæskade, der gjorde, at han ikke blev udtaget for Holland til EM, der blev afviklet på tværs af hele kontinentet.

Trods stor succes på klubplan, har han endnu til gode at medvirke i en slutrunde i en landsholdsregi. 

På dette tidspunkt af sæsonen kan spillere være bare én skade fra at misse VM-slutrunden, men Van Dijk er fast besluttet på, at det ikke må fjerne fokus fra hans præstationer hos Liverpool.

– Nej, overhovedet ikke. Overhovedet ikke. Jeg kan forsikre dig om, at det ikke er tilfældet, siger midtstopperen, der forventes at starte inde i gruppespilskampene mod Qatar, Senegal og Ecuador, til The Times.

– Hvis man tænker på det (risikoen for skader, red.), så får man problemer. Det er at tage det hele fra kamp til kamp, og det inkluderer også landsholdsfodbold. For mig handler det nu om de to kampe mod Polen og Belgien, og derefter gælder det Brighton, som vil have mit fokus – ikke, hvad der sker eller ikke sker i november.

Van Dijk mener også, at den nært forestående VM-slutrunde ikke præger tankegangen hos nogle af Liverpool-spillerne.

– Vi er ikke havnet i dén situation på grund af det, forsikrer hollænderen.

Jürgen Klopps mandskab har skaffet lige så mange point, som man har mistet indtil videre i denne Premier League-sæson, nemlig ni. 

VM i Qatar begynder 20. november.

Annonce