Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Virgil van Dijk reagerer på Thomas Franks udtalelse

22.01.2025 Kl. 13:55
TRANSFER LIVE

Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.

Virgil van Dijk blev forholdt en kommentar, som Thomas Frank gav i weekenden. 

Her havde Liverpool besejret Brentford i Premier League med to sene scoringer af Darwin Nuñez. Efterfølgende udtalte Thomas Frank, at Liverpool er det bedste hold i verden lige nu. 

Samme udtalelse kom Lille-angriberen Jonathan David med tirsdag efter at have mødt The Reds i Champions League. 

Det blev Liverpool-anføreren så spurgt ind til, da han mødte pressen efter kampen på Anfield. 

– Det er en bekræftelse at, at vi er på rette spor. Vi arbejder rigtig hårdt hver dag for at være et vanskeligt hold at besejre. Når andre managere roser dig for, hvordan man angriber, forsvarer og de spillere, man er i stand til at få bag bolden, er det et godt tegn, siger Virgil van Dijk ifølge liverpool.com.

– Det viser det hårde arbejde, som alle lægger i det. Men på dette tidspunkt har vi ikke opnået noget som helst. Vi er på førstepladsen i begge turneringen, og der er alt at kæmpe for. Vi skal forblive rolige, og det skal vi nok. 

Læs også: Damsgaard sætter alle til vægs

– Jeg ved ikke, om vi har overrasket os selv. Gennem flere år har jeg kendt dette hold, og der er ikke mange ændringer. Den største ændring er træneren, staben og måden, de vil have os til at spille. 

– Det har vi hurtigt vænnet os til. Derfor mener jeg ikke, at der er sket de store ændringer, men gutterne gør det fantastisk. 

– Vi skal blive ved indtil slutningen af sæsonen, og så må vi se, om vi får en belønning for det. 

Lige nu er Liverpool både bookmakernes favorit til at vinde Premier League og Champions League. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce