Virgil van Dijk: Jeg kan blive endnu bedre
Virgil van Dijk bliver nævnt som en af favoritterne til at vinde titlen som verdens bedste fodboldspiller efter en fornem sæson hos Liverpool.
Men spørger man hollænderen selv, har fodbold-elskere endnu ikke set det bedste til ham endnu.
– Det ville selvfølgelig være en utrolig stor ære, hvis jeg bliver belønnet for den sæson, jeg har haft. Det ville gøre mig så stolt, siger han til BBC Sport.
– Men jeg føler, at der stadig er meget mere i mig, som jeg kan få frem.
Virgil van Dijk var i den forhenværende sæson en vital del af Jürgen Klopps Liverpool, som opnåede en 2. plads i Premier League og ikke mindst triumf i Champions League.
Van Dijk endte også med at vinde titlen som Årest Spiller i Premier League.
– Jeg er også en type, der kræver meget af mig selv. Jeg ved, at det mindste tab af koncentration vil blive straffet. Og det forsøger jeg at begrænse så meget som muligt.
– Jeg har udvilket mig, siden jeg kom til Liverpool. Jeg er meget tilfreds med, at jeg spillede så mange kampe på så højt et niveau. Men kritisk set kunne jeg godt have bidraget mere i den offensive del af spillet og være mere farlig. Det er svært, men det kan lade sige gøre, og jeg vil arbejde mere med det.
Liverpool og Virgil van Dijk er netop nu i USA, hvor klubben indtil onsdag spiller tre venskabskampe.
Onsdag møder holdet Sporting Lissabon.