Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vinicius Júnior skifter klub

Af Alexander Walther Petersen
12.11.2025 Kl. 08:09

Vinicius Júnior ligner i stigende grad en spiller på vej væk fra Real Madrid.

Ifølge flere spanske medier er forholdet mellem brasilianeren og klubben nu så anspændt, at et klubskifte til sommer virker overvejende sandsynligt.

Utilfredsheden kulminerede i El Clásico i oktober, hvor Vinicius reagerede voldsomt på sin udskiftning og angiveligt råbte: “Altid mig – jeg forlader holdet, jeg vil væk!” på vej mod omklædningsrummet.

Forhandlingerne om en kontraktforlængelse er ifølge kilder tæt på klubben gået helt i stå, og den spanske kongeklub skulle nu være åbne for at sælge ham – trods en kontrakt, der løber til 2027.

Hvad koster Vinicius Júnior?

Ifølge det spanske medie SPORT forventes prisskiltet at ligge på godt og vel 150 millioner euro – svarende til 1,12 milliarder kroner.

Der skulle være bejlere fra både Saudi-Arabien og England, herunder Manchester City.

Selvom et skifte til Premier League vurderes mindre sandsynligt på grund af Citys brede offensiv, peger meget på, at Vinicius’ tid i Madrid nærmer sig sin afslutning.

Et dramatisk januarvindue kan derfor blive startskuddet til et af de største transfers i nyere tid, mens også landsmændene Rodrygo og Endrick fra Real Madrid kan drage videre i karrieren.

Nu er det kommet frem, at Thomas Frank har begået en kæmpe brøler i Tottenham, der vedrører en stjernespiller. Læs mere.

Nyhedsanalyse: Franculino Djú skifter klub.

Seneste nyt

Annonce
Annonce