Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vinicius Júnior forlader Real Madrid

Af Morten Jørgensen
10.11.2025 Kl. 08:50

25-årige Vinicius Júnior ligner efter alt at dømme en færdig mand i den spanske storklub Real Madrid til sommer. 

Den brasilianske stjerne har været på lønningslisten hos kongeklubben i mere end syv år, og han har udviklet sig til at være en af verdens bedste spillere. 

Men den nuværende kontrakt løber kun frem til sommeren 2027, og forhandlingerne om en ny aftale er gået helt i stå. 

Sky Sports skriver derfor nu, at Real Madrid har taget konsekvensen af det og besluttet sig for at ville sælge kantspilleren til sommer. Alt tyder nu på, at parternes veje skilles.

Så meget koster Vinicius Júnior

Meldingen går på, at La Liga-klubben håber at få 150 millioner euro – svarende til 1,12 milliarder kroner – for brasilianeren. 

Det er naturligvis rigtig mange penge, og det er der kun meget få klubber i verden, der har råd til at smide efter en spiller. 

Ikke overraskende bliver Saudi Arabien derfor nævnt som en oplagt destination for Vinicius Júnior, men det samme gør en engelsk klub. 

Sky Sports nævner Manchester City, som også tidligere er blevet sat i forbindelse med ham. 

Det synes dog ikke særlig sandsynligt, at han er en type, som Pep Guardiola vil gå efter. 

Samtidig har Jeremy Doku løftet sit niveau på venstre kant, og belgieren ligner en kommende verdensklassespiller. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce