Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vinicius Junior får sparket

Af Emil Plovgaard
23.09.2025 Kl. 15:13

Kontraksituationen med Vinicius Junior hos Real Madrid har endnu ikke løst sig.

Ifølge det spanske medie El Chiringuito ønsker den spanske hovedstadsklub ikke at give sig i kølvandet på nye forhandlinger, der ikke har båret frugt.

Hvis brasilianeren accepterer de vilkår, der lige nu ligger på bordet, vil han forlænge og blive på Santiago Bernabeu.

Hvis ikke det sker, skulle Real Madrid være klar til at lade ham gå, og det sågar på en fri transfer i 2027.

Forhandlingerne er i øjeblikket gået totalt i stå, og der er ikke planlagt nye, ligesom der heller ikke ventes at komme fremgang i løbet af de kommende uger.

Real Madrid skulle ifølge meldingen ikke være bekymret over udsigten til at lade en af klubbens største stjerner forlade den på en fri transfer.

I det hele taget er der uvished omkring Vinicius’ fremtid, og den nye melding er blot et tillæg til bunken af tvivlsspørgsmål om, hvor brasilianeren fremover skal spille.

Det er særligt lønnen, der skiller parterne ad. Offensivspilleren kræver i omegnen af 225 millioner kroner om året, mens Real Madrid ikke ønsker at gå over de 150 millioner kroner.

Den 25-årige brasilianer føler sig desuden ikke godt tilpas i Xabi Alonsos rotationsprincip, og i den seneste stund har han været henvist til bænken hyppigere end vanligt.

Vinicius Junior har kontrakt med Real Madrid frem til 2027, og der er således knap to år til at få styr på situationen, men lige nu ser det ikke ud til, at nogle af parterne ønsker at rokke sig.

Desuden er det kommet frem, at stjerne afviser Liverpool, da han i stedet skal en tur til FC Barcelona. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce