Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vincent Kompany er på vej tilbage til Premier League

20.02.2023 Kl. 21:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

30. juni 2019.

Den dag havde Vincent Kompany sin sidste arbejdsdag som Premier League-spiller, inden han drog hjem til Anderlecht, hvor han sidenhen har fået gang i en ny karriere, der nu er godt på vej til at sikre ham en retur til Premier League.

For efter at have stået i spidsen for Anderlecht blev Kompany i sommeren 2022 ansat som manager for Burnley, og det var bestemt ikke uden kritikere, at belgieren blev modtaget i det job.

Burnley skulle genopbygges efter mange år i Premier League under Sean Dyches vinger, men det er bare at tage hatten af for Kompany, for han har overgået alle forventninger.

På nuværende tidspunkt er Burnley det suveræne førerhold i The Championship, hvor der er 11 point ned til nærmeste forfølger, og klubben har både den bedste offensiv og defensiv i rækken.

Det mest bemærkelsesværdige er dog imidlertid, at Burnleys spillestil er helt som forvandlet.

Gennem årene i Premier League blev Burnley kendt for at spille en primitiv omgang fodbold, der tog udgangspunkt i en 4-4-2, men det er tydeligt at se, at Kompany har været under Pep Guardiolas vinger.

Nu spiller Burnley nemlig boldbesiddende og med en opbygning af spillet, som man kan se tendenser til hos Manchester City.

Selvom der stadig resterer 14 kampe i The Championship har Kompany i den grad kurs mod at vende tilbage til Premier League.

Annonce