Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Villa-nederlag på Broen i Okore-debut

Af Jeppe Augustsen
21.08.2013 Kl. 21:07
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aston Villa tabte 2-1 på Stamford Bridge, men havde fortjent point i Jores Okores første kamp i Premier League.

Der skulle ikke gå mere end seks minutter, før bolden lå i Brad Guzans mål. Villa-keeperen parerede Eden Hazards skud. men returen røg direkte ind på Antonio Luna, der uheldigvis dirigerede bolden i mål.

Kort før pausen blev den danske forsvarskomet skiftet ind, efter Ciaran Clark måtte lade sig udskifte med en skade. Det lignede længe, at hjemmeholdet skulle gå til pause med en 1-0-føring, men få sekunder før pausefløjtet gjorde Christian Benteke det til 1-1 efter et venstrehug via stolpen strøg ind bag Petr Cech.

Gæsterne gav Jose Mourinhos tropper kamp til stregen gennem hele anden halvleg, men desværre for danskerholdet steg Branislav Ivanovic til vejrs på et frispark og gjorde det til 2-1 i det 73. minut. Villa pressede på til det sidste og skulle formentlig også have tildelt et straffespark i de døende minutter, da John Terry bruge hånden til hjælp i Chelsea-feltet.

Det lykkedes ikke for Aston Villa at få udligningsmålet, men Jores Okore kan glæde sig over sin debut. En debut, som han helt sikkert kan være tilfreds med efter en ganske solid indsats.

Læs også: Karakterbog: Chelsea – Aston Villa

Annonce