Vildt: Tottenham-legende siger ja til jobbet
Tottenham skal have fundet en ny cheftræner hurtigst muligt.
Der er rigtig mange om buddet til at erstatte Thomas Frank, der blev fyret onsdag formiddag.
De seneste meldinger peger på, at Enzo Maresca, der har en fortid i Leicester og Chelsea, er en absolut topkandidat til at få tjansen.
Han er dog ikke den eneste italiener, der skulle være klar til at blive den nye Spurs-boss. Roberto De Zerbi, der forlod Marseille efter gensidig aftale, er indstillet på at vende retur til Premier League.
De Zerbi har også været rygtet til Manchester United, men den tidligere Brighton-træner foretrækker således Tottenham.
Nu kommer endnu en trænerskikkelse ind i billedet.
Der var flere bemærkelsesværdige handler i Premier League denne vinter. Her det store overblik.
Er han den nye Tottenham-træner?
Robbie Keane kan ende med at blive den næste træner i den engelske storklub, men han stiller dog ét krav.
Sådan lyder meldingen fra Sky Sports.
Den tidligere Spurs-angriber er i øjeblikket træner for den ungarske mesterklub Ferencvaros, der er med i Europa League-slutspillet.
Derfor vil Keane kun overtage styrepinden i Spurs, hvis der er tale om en permanent cheftrænerolle, forlyder det.
Udover de mange træneremner, så er Harry Redknapp, Xabi Alonso og Mauricio Pochettino også kædet sammen med klubben fra det nordlige London, der befinder sig i en vanskelig situation.
The Lilywhites har blot fem point ned til nedrykningszonen i den bedste engelske række, mens de har formået at kvalificere sig til ottendedelsfinalerne i Champions League.
Den danske cheftræner Thomas Frank blev fyret onsdag i Tottenham. Nu er det kommet frem, at stjerne forlader klubben i protest. Læs mere.



















