Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt: Ten Hag ville hente denne tidligere United-spiller tilbage

30.10.2024 Kl. 10:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Erik Ten Hag er fortid på Old Trafford.

Den hollandske manager blev mandag fyret efter en skuffende sæsonstart for Manchester United, hvor weekendens nederlag til West Ham blev den udløsende faktor.

Mediet The Athletic har i kølvandet på fyringen lavet en gennemgang af Manchester United og Erik Ten Hags tid i klubben, og her er interessante detaljer kommet frem.

Læs også: Stor taktisk gennemgang: Sådan spiller Amorim

Blandt andet at Erik Ten Hag ønskede at hente en gammel Manchester United-kending tilbage til klubben tidligere på året.

Nemlig Brightons Danny Welbeck.

Mediet mener at vide, at Ten Hag så Welbeck som en fortrinlig tilføjelse, da Manchester United skulle erstatte Anthony Martial, der forlod klubben permanent denne sommer.

The Athletic skriver videre, at Welbecks navn blev diskuteret internt i klubben, og at man gav det seriøse overvejelser at sende et bud afsted på den 33-årige angriber.

Læs også: Mølby reagerer på Amorim som United-manager

Danny Welbeck forlod Manchester United tilbage i 2014. Han skiftede dengang til Arsenal, hvor han var frem til 2019, hvor han forlod The Gunners transferfrit til fordel for Watford.

I 2020 kom han til Brighton, hvor han siden har nydt stor succes. Welbeck har scoret i fire ud af Brightons seneste fem kampe.

Manchester United skal onsdag aften i aktion i Carabao Cup. Her møder holdet Leicester på Old Trafford – forventeligt med Rasmus Højlund og Christian Eriksen fra start.

Seneste nyt

Annonce
Annonce