Vildt: Storklubber vil have Aston Villa-spiller
Det er ganske begrænset med spilletid, som Jacob Ramsey har fået hos Aston Villa i denne sæson. Derfor er det også ganske opsigtsvækkende, at der nu er flere store klubber, som har snøren ude efter englænderen.
Således kan The Athletic nu fortælle, at Newcastle har forhørt sig om muligheden for at købe Ramsey i dette transfervindue.
Derudover er både Tottenham og Bayern München også interesserede i den engelske U21-landsholdsspiller, som Aston Villa kan blive nødt til at sælge.
Aston Villa er nemlig presset af Premier League profit- og bæredygtighedsregler og skal derfor helst sælge spillere inden udgangen af juni for at overholde dem.
Her kan et salg af midtbanespilleren gøre underværker, for han vil koste mindst 430 millioner kroner.
Det har Newcastle ikke råd til på nuværende tidspunkt, hvor klubben selv er presset på at overholde Premier Leagues regler. Derfor skal The Magpies også sælge ud, inden der kan handles.
Interessen fra Tottenham og Bayern München er tilsyneladende ikke så stor, at der er lagt op til et bud inden transfervinduets lukning senere på ugen.
Derfor tyder det på, at Ramsey spiller sæsonen færdig i Aston Villa, og her må han forsøge at jagte mere spilletid.
Indtil videre i Premier League-sæsonen er det således blot blevet til 478 minutter, men han har også misset fem kampe grundet en skade.
I december startede han fire kampe i træk og viste nogle af de takter, der gjorde ham til en vigtig spiller sidste sæson.
Han har kontrakt med Birmingham-klubben til sommeren 2027.
Følg Transfer Live i de sidste dage af transfervinduet.