Vildt: Steven Gerrard sikrer rolle på Anfield
Liverpool-legenden Steven Gerrard vender tilbage til Anfield.
Således vil han være en del af TV-stationen TNT Sports’ dækning af opgøret mellem Liverpool og Aston Villa i Premier League. Det skriver journalist Stephen Killen fra Liverpool.com.
Her skal den legendariske midtbanespiller dele ud af sin ekspertise, når to af hans tidligere klubber mødes i en drabelig duel.
Steven Gerrard fik legendestatus på Anfield, inden han i 2015 skiftede til MLS-klubben LA Galaxy. Senere vendte han tilbage til klubben som cheftræner for U18-mandskabet.
Han forlod sin rolle på Liverpools ungdomshold til fordel for en cheftrænerstilling hos den skotske storklub Rangers, som han blev skotsk mester med.
Herefter tog han skridtet til Englands bedste række, hvor han blev ansat som cheftræner for Aston Villa.
Efter 11 måneder i spidsen for klubben fra Birmingham, blev Steven Gerrard tildelt en fyreseddel på sin kontor. Han fik comeback i rollen som træner, da han overtog jobbet hos Al-Ettifaq fra Saudi-Arabien; et job, som han forlod i januar i år.
På lørdag vender han dog tilbage til Anfield, når han skal analysere præstationen fra sine to tidligere klubber.
Liverpool er opsat på at vende tilbage til sejrssporet efter en sløj stime, hvor det er blevet til fire nederlag på stribe i Premier League.
I skærende kontrast er Unai Emerys gæstende mandskab ubesejret i de seneste seks kampe.
Det forlyder desuden, at den 45-årige Steven Gerrard vil få selskab af sine to tidligere holdkammerater i Liverpool, Steve McManaman og Joe Cole.
Samtidig er det netop blevet afsløret, at Premier League-stjerne er på vej til FCK. Læs mere her.
Arne Slot i massiv modvind efter vanvittige Arsenal-udtalelser
Arsenal er stukket af fra Arne Slot og Liverpool i tabellen af Premier League i denne sæson.
The Gunners har scoret ni mål på dødbolde, heriblandt begge sejrsmål i de nylige 1-0-sejre over Fulham og Crystal Palace.
Siden begyndelsen af 2023/24-sæsonen har klubben scoret 37 mål på dødbolde, som er 11 mere end noget andet hold i Europas fem bedste ligaer.
I skærende kontrast hertil lukker Liverpool mål ind på dødbolde i en grad, der er meget alarmerende.
Arne Slot blev for nylig spurgt ind til, hvorfor Liverpool lukker så mange mål ind på dødbolde, og her var svaret som følger:
– Hvis du havde fortalt mig, at vi havde lukket 40 procent af vores mål ind fra dødbolde, og nummer et i ligaen har scoret 60 procent af deres mål fra dødbolde, og vi stadig kun var ét point efter det hold, ville jeg formentlig tænke, at det ikke ville være slemt, sagde han ifølge London Evening Standard.
Det er ikke første gang, at Slot har været ude efter Arsenals afhængig af dødbolde. Det var nemlig også tilfældet i den forgangne sæson, hvor hollænderen fortalte, at Arsenal i ni ud af 10 tilfælde gjorde det samme.

‘Diabolsk kommentar’ fra Arne Slot
Det ene point, som Arne Slot omtalte, har nu vokset sig til et forspring på syv point, og ifølge den tidligere Arsenal-mand Anders Limpars var det forkert af hollænderen at omtale sin rival på så nedladende vis.
– Det er bare undskyldninger. Det kan han ikke sige som manager for modstanderholdet.
– Det er i virkeligheden ikke vigtigt, hvordan man vinder kampe, så længe man vinder kampe. I det lange løb skal man møde alle de bedste hold. At blive kritiseret for at score på dødbolde eller ej, det er en diabolsk ting at tale om i min optik.
– Skal vi kigge på de seneste fire år og se, hvad City har gjort eller ikke har gjort, eller hvad Liverpool har gjort eller ikke gjort? I sidste ende har de alle fået skrabede sejre her og der.
– Arne Slot er nødt til at håndtere, at han har tabt fire kampe i træk i Premier League. Det er ikke normalt for dem. Nu har de pludselig disse tilbagefald, og det skal man kunne håndtere som manager, særligt i en topklub i Premier League. Det er normal kutyme.
– Jeg hader spillere, som har undskyldninger klar. Jeg kan ikke lide, at managere har undskyldninger, siger Limpar til Hajper.
Samtidig er det kommet frem, at FCK er tæt på vild Premier League-handel. Læs mere her.


















