Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Vildt skifte? 'Christian Eriksen er på deres liste'

Af Alexander Walther Petersen
26.06.2025 Kl. 11:02

Christian Eriksen står uden klub, når kontrakten med Manchester United udløber i denne måned.

Derfor skal den 33-årige dansker finde sig en ny arbejdsgiver, der kan bruge den rutinerede midtbanespillers kvaliteter efter sommerferien.

Eriksen har selv meldt ud, at turen ikke kommer til at gå over Atlanten til USA eller til Saudi-Arabien. Det handler i bund og grund om familiære årsager.

Nu har en ekspert udtalt sig om danskerens fremtidsplaner, hvor et Ajax-skifte virker som det mest oplagte valg.

– Jeg ved ikke, om de går efter ham den her sommer, men Eriksen er altid på deres liste og jeg tror, at de ser ham som en interessant spiller, indleder Bart Veenstra fra Ajax Showtime og supplerer:

– For nuværende tror jeg ikke, at der er plads til ham i Ajax-truppen. De har allerede mange midtbanespillere, så jeg tror, at der vil være nogle spillere, der skal ud først, før han ville kunne komme ind.

– Der er folk som Kenneth Taylor og Jordan Henderson, der nok er på vej væk fra klubben. Jeg tror også, at Sivert Mannsverk forlader Ajax, han indgår ikke længere i planerne, siger chefredaktøren ifølge netmediet Tipsbladet.

Der har ligeledes været rygter om, at Christian Eriksen er havnet på blokken hos vilde Wrexham og spanske Mallorca. Disse klubber virker dog umiddelbart usandsynlige i skrivende stund.

Samtidigt er det kommet frem, at Viktor Gyökeres rykker tættere på et stort sommerskifte.

Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce